27. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 19-årig mand er blevet sigtet for vold mod en buschauffør.

Kort efter klokken 3 natten til søndag slog den 50-årige mandlige buschauffør alarm til politiet og fortalte, at han netop var blevet slået på skulderen af den 19-årige i natubussen mellem Køge og Store Heddinge.

Den 19-årige havde efter slaget efterspurgt et stikvåben hos de øvrige passagerer, men ikke fået dette, så han var stået af bussen i Varpelev.

Politiet fik afhørt buschaufføren, der oplyste, at passageren formentlig var blevet sur over et afslag om at blive sat af bussen uden for de planlagte stoppesteder.

Den mandlige passager blev hurtigt identificeret som en 19-årig mand fra Strøby, som politiet fandt og anholdt i Varpelev-området.

Den 19-årige blev sigtet for vold mod buschaufføren, men løsladt efter afhøring til sagen, som vil få et retsligt efterspil på et senere tidspunkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.