Ruds Vedby: Et tip fik tirsdag formiddag politiet til at ransage en adresse i Ruds Vedby.
Her fandt betjentene et jagtgevær med ammunition, et luftgevær, en foldekniv med en låsbar klinge og en klump hash på 3,08 gram.
En 27-årig mand blev anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven og lov om euforiserende stoffer. Han blev taget med til politistationen i Slagelse.