7. december 2024

Det nye frimærke med H.M. Kong Frederik. Illustration: PostNord.

Når der på søndag bliver flaget i anledning af Kong Frederiks fødselsdag, fejrer PostNord samtidig det danske tronskifte med udgivelse af et helt nyt frimærke.

Frimærket kan allerede bestilles på PostNords hjemmeside fra onsdag d.22. maj.

Det er den første udgivelse med Kongen på et frimærke.

“I PostNord har vi en lang og stolt tradition for at hylde de nye regenter på frimærkerne, og derfor glæder vi os meget over nu at kunne udgive et frimærke med
Kongen som markering af tronskiftet i Danmark”, siger Andreas Brethvad, Kommunikationsdirektør hos PostNord.

Frimærket udgives i både Danmark, Grønland og på Færøerne, i samarbejde med det grønlandske postvæsen Tusass og det færøske Posta.

modsætning til tidligere konger, er det ikke første gang, at Hans Majestæt optræder på et frimærke. Både som ganske lille, ved Kongens 18-års fødselsdag, ved H.M.
Dronning Margrethes jubilæum, ved brylluppet med H.M. Dronning Mary samt i anledning af en indsamling til Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys Fond har
man kunnet finde Hans Majestæt portrætteret på frimærker.

Billedet af Kongen er taget af Steen Evald med design af Ella Clausen. Foruden fotografiet fremgår også regentens monogram samt navnet på det pågældende land,
frimærket er købt i.

Frimærket kan benyttes til internationale forsendelser, og kan købes hos udvalgte forhandlere af frimærker samt på PostNords hjemmeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.