Foto: Kaboompics.com Pexels.com.
Folketinget har vedtaget et lovforslag, som gør det forbudt at bruge sprøjtemidler i de sårbare boringsnære beskyttelsesområder, de såkaldte BNBO, som er områder omkring drikkevandsboringer, hvorfra der er særlig risiko for, at sprøjtemidler ender i drikkevandet.
Kommunerne har hidtil haft mulighed for at udstede påbud om sprøjtestop, men denne mulighed er kun brugt meget sjældent. Med lovforslaget forpligter miljøministeren kommunerne til at udstede påbud til lodsejere om sprøjtestop i de boringsnære beskyttelsesområder, hvis der er risiko for forurening, og hvis det ikke er lykkedes at indgå en frivillig aftale om sprøjtestop med lodsejeren.
“Vi skal værne om vores dyrebare drikkevand. Derfor har vi i dag vedtaget et lovforslag om, at kommunerne skal forbyde sprøjtning ved drikkevandsboringerne, hvis der vurderet en risiko for forurening. Loven skal sikre beskyttelsen af de boringsnære beskyttelsesområder, da det har vist sig, at vandværkerne har haft svært ved at blive enige med lodsejerne om frivillige aftaler”, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Lovforslaget er en opfølgning på regeringens akutplan for BNBO fra juni sidste år og træder i kraft den 1. juli i år. Da det kan tage tid for kommunerne at udarbejde påbuddene, får kommunerne en frist efter ikrafttrædelsen, før et påbud skal være givet. Hvis der er forsøgt indgået en frivillig aftale, kan og skal kommunen give påbud direkte efter lovens ikrafttræden og senest 1. januar 2025. For de øvrige områder skal en frivillig aftale forsøges indgået inden udgangen af i år, hvis ikke det lykkes, så skal kommunen give et påbud.
Sådan går det med beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområde
Lovforslaget er en opfølgning på en indsats i tillægsaftalen til aftale om pesticidstrategi 2017-2021, som er indgået mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, og som skal reducere risikoen for nedsivning af sprøjtemidler i BNBO.
I 2022 evaluerede Miljøstyrelsen aftalen om pesticidstrategien 2017-2021. Den viste, at de frivillige aftaler ikke havde haft den tiltænkte effekt, og regeringen besluttede, at tempoet skulle sættes op. Siden er der indgået flere frivillige aftaler og gennemført flere indsatser i BNBO og de seneste tal viser, at der i dag er gennemført beskyttelsesindsatser i 19 procent af de BNBO, som skal beskyttes. Tabel 1 viser kommunernes indberetning af status for BNBO i hhv. 2022 og i 2024 per 14. maj.
Trods fremdriften er beskyttelsesindsatsen dog langt fra i mål, idét over 2.500 BNBO mangler at blive beskyttet.
Kun Ærø Kommune har gennemført indsatser i alle de BNBO, hvor beskyttelse er vurderet nødvendig. Derimod har hele 12 kommuner hverken gennemført indsatser eller indberettet tilbudte aftaler for nogle af deres BNBO med behov for beskyttelsesindsats.
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man følge fremdriften i risikovurderingerne og beskyttelsesindsatserne. Her findes tre kort, som angiver status for de BNBO, hvor en beskyttelsesindsats er vurderet nødvendig kombineret med en procentvis angivelse af, hvor en frivillig aftale er tilbudt og/eller indsatser er gennemført i BNBO.
:NB:
