Midt- og Vestsjællands Politi har i dag været på færdselskontrol i Ringsted-, Holbæk- og Lejre Kommune.
Vagthef, Politikommisær Allan Kronvold oplyser, at der blev skrevet 151 rapporter om overtædelser af færdselsloven i forbindelse med dagens færdselskontroller. Bl.a blev 58 skrevet for manglende brug af sikkerhedssele, 25 for brug af håndholdt mobiltelefon. Desuden blev 3 snuppet i at køre, selvom de var frakendt førerretten og en blev taget i at køre bil uden kørekort.
Fire blev taget i spirituskørsel og to kørte, selvom de var narkopåvirkede.
Desuden blev der skrevet rapport på 57 andre overtrædelser, oplyser vagtchefen.
Kontrollerne i de tre kommuner blev gennemført i tidsrummet fra klokken 11.00 – 19.00.