To mænd blev torsdag aften kontrolleret af politiet i en parkeret bil på Højstrupvej ved Slagelse.
Patruljen lagde mærke til bilen klokken 19.46, og da betjentene henvendte sig til de to mænd, lugtede der kraftigt af hash.
Begge mænd, en 24-årig og en 26-årig fra lokalområdet, blev visiteret. Den 26-årige var i besiddelse af 34,6 gram hash, som blev konfiskeret.
Den 26-årige er sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.




