En 42-årig mand fra Nakskov blev natten til fredag anholdt og sigtet for trusler.
Sagen begyndte, da en 46-årig mand torsdag kontaktede politiet og oplyste, at han var kommet i konflikt med en bekendt. Ifølge anmeldelsen havde den 46-årige modtaget flere beskeder med trusler om vold og om at blive slået ihjel.
Politiet anholdt den 42-årige klokken 0.43, og han blev efterfølgende afhørt. Anklagemyndigheden skal nu tage stilling til, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.




