14. maj 2024
depth of field photography of p l a y wooden letter decors on top of beige wooden surface

Photo by Skitterphoto on <a href="https://www.pexels.com/photo/depth-of-field-photography-of-p-l-a-y-wooden-letter-decors-on-top-of-beige-wooden-surface-591652/" rel="nofollow">Pexels.com</a>

Under mandagens retsmøde i Københavns Byret, hvor en mand er tiltalt for sidste sommers skyderi i Fields, kom det frem, at der på tiltaltes bopæl var fundet planer om et angreb mod et dagtilbud på Amager, der ligger tæt på tiltaltes bopæl.

Der var tale om børnehuset Sandslottet, som danner rammen om 80 børns dagligdag og omfatter både vuggestue og børnehave.

– Det er skræmmende, at børn og medarbejdere i et af Københavns dagtilbud overhovedet bliver nævnt i denne forfærdelige sag.  Man kan nemt komme til at føle sig meget udsat, og få lyst til at gardere både personale og børn mod alverdens ondskab. Men når man får sundet sig lidt, så synes jeg, at det er vigtigt, at vi holder fast i og insisterer på, at vi vil være en del af et trygt samfund, hvor vi grundlæggende har tillid til hinanden. Det skal vi værne om, og det er særligt vigtigt, når der er noget, som udfordrer det, siger administrerende direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Tobias Børner Stax.

Medarbejdere og forældre informeret

Børne- og Ungdomsforvaltningen var inden dagens retsmøde informeret af Københavns Politi om dagtilbuddets rolle i Fields-sagen, og institutionens medarbejdere, forældreråd og forældre har været  indkaldt til informationsmøder om sagen. Medarbejdere i daginstitutionen får stillet psykologberedskab til rådighed.

– Det er klart at jeg er dybt berørt af denne alvorlige situation. Det er ikke rart at tænke på konsekvensen af den handling som blev planlagt. Men jeg ved jo også, at det her handler om én person – og den mand kommer ikke ud og har derfor ikke mulighed for at gøre alvor af det. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.