27. april 2024
Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

Fredag eftermiddag ringede en 83-årig kvinde fra Kalundborg til politiet og fortalte, at hun var blevet narret til at overføre 15.000 kr til en fremmed konto.

En mand fra “banken” havde ringet til kvinden og sagt, at nogen havde forsøgt at overføre 25.000 kr fra hendes konto. Manden ville hjælpe hende med at sikre hendes penge, og for at han kunne det, skulle hun godkende via MitID.

Manden talte flydende dansk og havde en lys stemme.

Da den 83-årige opdagede, at hendes penge var væk blev hun klar over, at hun var blevet snydt og anmeldte sagen.

Midt- og Vestsjællands Politi efterforsker nu bedrageriet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.