Jagtulykke: Kvinde ramt af skud

En 65-årig kvinde blev tirsdag formiddag ramt af skud i forbindelse med en jagtulykke ved Bognæsvej i Roskilde.

Kvinden blev ramt i ansigtet og på overkroppen af hagl.

Skudende blev affyret af en 40-årig jæger fra Nordsjælland i forbindelse med fasanjagt.

Politiet skal nu undersøge omstændighederne omkring ulykken nærmere og afhøre jægeren og den 65-årige kvinde,  herunder skal det afklares, om der er sket overtrædelse af lovgivningen.

Kvinden er indlagt til behandling på sygehuset, men har ifølge politiet ikke fået livstruende skader.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.