23. april 2024

Stokkemarke: En hundeejer ville ikke lade politiet hente hans hunde og forskansede sig derfor i sit hus på Vestre Landevej i Stokkemarke.

Hundejeren – en 37-årig mand – havde tre ulovlige hunde, som han ifølge hundeloven ikke længere måtte have. Derfor ville politiet hente dem.

Men det modsatte manden sig kraftigt og truede i første omgang betjentene med både kniv og hunde og forskansede sig siden i huset.

Kort efter middag truede den 37-årige med at sætte ild til noget benzin, han opbevarer i huset. Politiet vurderede imidlertid, at der ikke var behov for evakuering, men opfordrede naboer i området til at holde sig inden døre.

Den 37-årige kom klokken ca. 14.30 frivilligt ud af huset og blev anholdt uden dramatik. Det viste sig, at der ikke umiddelbart var hold i mandens trussel om antændelse af benzin. Den 37-årige blev kørt til nærmere afhøring, og der er taget hånd om de tre hunde, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.