28. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

Torsdag formiddag blev en 86-årig dame fra Rødovre udsat for tricktyveri ved sit hjem.

Den ældre dame havde netop været ude at handle, da hun kl. 11.30 blev opsøgt ved sin opgang på Hviddingvej i Rødovre af en mand, som spurgte, om han skulle hjælpe hende med at bære hendes varer op. Da manden havde forladt stedet, opdagede damen, at hun ikke længere havde sin pung.

Gerningsmanden beskrives som:
Dansk mand, 25-30 år, 185-190 cm. høj og almindelig af bygning. Han var iført en mørkeblå vindjakke med hætten slået op.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse kan ske døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.