Forsøgte at snyde: satte falske stregkoder på dyre vinflasker

Føtex Food på Skovridergårdsvej i Virum anmeldte tirsdag et butikstyveri, hvor en ukendt gerningsmand angiveligt satte falske stregkoder på seks flasker vin.

Tyveriet fandt ifølge anmeldelsen sted mandag klokken 18.00 og blev anmeldt til politiet tirsdag klokken 13.33.

Manden gik ind i vinafdelingen og tog seks flasker Solengo Tenuta Argia rødvin. Ifølge politiet satte han efterfølgende falske stregkoder på flaskerne, så prisen blev registreret til 40-50 kroner stykket.

Flaskerne kostede normalt 543 kroner stykket.

Undervejs mødte manden en ven, som senere betalte for vinflaskerne med sit kreditkort.

Butikken har videoovervågning fra stedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.