37-årig idømt fængsel efter trafikdrab på Sydmotorvejen

En 37-årig mand fra Lolland blev tirsdag ved Retten i Næstved idømt tre år og ni måneders fængsel for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Sagen drejer sig om et færdselsuheld på Sydmotorvejen ved Faxe den 4. februar 2024, hvor mandens 38-årige hustru mistede livet.

Omkring klokken 20.15 kørte den 37-årige på Sydmotorvejen med sin hustru som passager. Han var påvirket af THC, da han påkørte en skraldebil bagfra. Efterfølgende blev bilen ramt af en anden personbil.

Den 38-årige kvinde døde som følge af ulykken.

Ud over fængselsstraffen blev den 37-årige frakendt førerretten i syv år.

Retten besluttede desuden at konfiskere en kniv og 4,1 gram amfetamin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.