Fandt knap 80 gram hash i blomsterkasse – ingen ville kendes ved det

Ingen ville kendes ved en større mængde hash, som politiet fandt natten til søndag.

Da en patrulje kørte gennem Algade i Vordingborg, bemærkede betjentene en gruppe personer, hvor det så ud til, at en af dem røg en joint.

Ved visitation af den 20-årige fandt politiet 6,7 gram hash, som blev beslaglagt. Den 20-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Tre andre personer mellem 20 og 23 år blev også visiteret uden fund af ulovlige stoffer. I en nærliggende blomsterkasse fandt politiet dog en pakke med 78 gram hash. Ingen af de tilstedeværende ville vedkende sig ejerskabet, og stoffet blev derfor beslaglagt til destruktion.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.