38-årig truede politiet

Politiet rykkede natten til søndag ud til et byggemarked i Maribo efter en anmeldelse om en mistænkelig mand på stedet.

Betjentene traf en 38-årig mand, som ikke kunne redegøre nærmere for sin tilstedeværelse. Politiet fandt ingen tegn på indbrud, men manden reagerede ifølge politiet aggressivt over for patruljen.

Han truede betjentene og kom med fornærmende bemærkninger, hvorefter han blev anholdt klokken 01.32.

Den 38-årige blev sigtet for trusler mod politiet og for fornærmelig tiltale. Han blev afhørt og løsladt igen klokken 02.50.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.