Tirsdag aften rykkede Frederiksborg Brand & Redning ud til en brand i et hus på Draaby Strandvej ved Jægerspris.
Det skete efter en borger kl. 19.56 anmeldte, at der var røgudvikling fra naboens hus.
Kort efter ankom både brandvæsen og politi til stedet, hvor der var kraftig røgudvikling fra huset.
Brandvæsnet gik straks i gang med slukningsarbejdet. Ifølge de foreløbige oplysninger vurderes branden at være opstået i forbindelse med husets brændeovn.
Husets ejer, en 44-årig mand, blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.




