Tirsdag formiddag rykkede politiet ud til en adresse i Dannemare efter et tip om ulovlige våben på stedet.
Ved ransagningen fandt politiet flere våben, herunder haglgeværer, to rifler og ammunition.
Våbnene blev opbevaret i et våbenskab, men den 58-årige mand på adressen havde ikke tilladelse til at eje dem.
Politiet beslaglagde våbnene og sigtede manden for overtrædelse af våbenloven.




