Bil endte i sø

Søndag eftermiddag endte en køretur dramatisk, da en personbil kørte i en sø ved Alleen i Køge.

Ulykken skete omkring klokken 14, da bilen, ført af en 84-årig lokal kvinde, kom kørende ad Vallørækken og i forbindelse med et sving mistede kontrollen over køretøjet.

Bilen kørte af vejen og havnede i søen, men flere forbipasserende reagerede hurtigt. De knuste ruderne i bilen og fik hjulpet både føreren og passageren ud, inden redningsmandskabet nåede frem.

Politi og ambulance kom kort efter til stedet, hvor de to personer blev tilset. Ingen af dem kom heldigvis til skade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.