Ældresvindler anholdt med smykker og kontanter i bilen

Et ældre ægtepar i Store Heddinge blev onsdag udsat for bedrageri, da en mand dukkede op på deres bopæl og fik udleveret smykker under påskud af at ville hjælpe med at vurdere og sikre deres værdigenstande. Forud for besøget var parret blevet kontaktet telefonisk af en ukendt mand, der udgav sig for at ville hjælpe.

Politiet modtog anmeldelsen kl. 14.10 og fik hurtigt brugbare oplysninger fra vidner. Kl. 16.55 blev en 21-årig mand fra København anholdt på Køge Bugt Motorvejen ved Greve, hvor han blev standset i en bil. Ved anholdelsen fandt politiet både smykker og kontanter i bilen.

Den 21-årige blev taget med til politistationen til afhøring og blev tilbageholdt natten over. Politiet efterforsker nu, om han kan have forbindelse til andre lignende bedragerisager mod ældre.

Sagen skal vurderes juridisk i løbet af formiddagen, hvorefter det besluttes, om den 21-årige skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.