12. december 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Politiet har torsdag formiddag anholdt to mænd, som man mistænker for at have medvirket til drabsforsøg på en 23-årig mand i boligområder Apotekerhaven i Holbæk.

Den 23-årige blev den 30. januar kort før klokken 21 ramt af skud i ryggen, da der blev skudt ind gennem vinduet til en lejlighed i Apotekerhaven, hvor den 23-årige opholdt sig.

Samme aften blev en 25-årig mand anholdt, og dagen efter blev en 23-årig mand anholdt. De har siden begge siddet varetægtsfængslet.

Torsdag blev så en 21-årig mand fra Holbæk, og en 36-årig fra Herning anholdt og sigtet i sagen.

-Anholdelserne sker på baggrund af en længevarende og særdeles omfattende efterforskning. De to mistænkes for at have medvirket til at planlægge og udføre drabsforsøget på den 23-årige, siger politikommissær Kim Lech, som er efterforskningsleder på sagen.

De to anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk fredag,  hvor anklagemyndigheden vil begære dørlukning.

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.