En 17-årig dreng blev tirsdag anholdt i Holbæk, efter at hans forældre havde kontaktet og fortalt, at de under rengøring af drengens værelse havde fundet en revolver gemt under en madras.
En politipatrulje kom frem til adressen, hvor revolveren blev vurderet til at være ægte. I tromlen sad der to afskudte patroner, og sammen med pistolen blev der fundet yderligere 10 uafskudte patroner i en pose. Politiet beslaglagde både revolveren og patronerne.
Efterfølgende undersøgelser har vist, at pistolen er meldt savnet i forbindelse med et indbrud på Sydsjælland.
Den 17-årige blev anholdt senere på dagen og onsdag fremstillet i grundlovsforhør bag lukkede døre. Retten besluttede at varetægtsfængsle ham frem til den 3. februar.




