61-årig mand sigtet for røveri

Onsdag formiddag modtog politiet en anmeldelse fra en forretning i Jernbanegade i Haslev, hvor en mand havde taget varer for 3.250 kroner uden at betale.

Ifølge politiets oplysninger havde manden en dolk med sig, som han brugte til at fjerne tyverialarmer fra varerne. Han holdt dolken i hænderne, mens han talte med butikkens medarbejdere, dog uden at true dem.

Kort efter anmeldelsen blev en 61-årig mand fra lokalområdet anholdt i Jernbanegade. Han blev sigtet for både butikstyveri og røveri og ført til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt. Den sigtede blev løsladt klokken 17.10 samme dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.