Ishøj: En 21-årig mand fra København blev fredag eftermiddag anholdt og sigtet for dokumentfalsk.
Manden forsøgte at optage et lån, men det blev opdaget, at han brugte falsk legitimation. Den 21-årige blev tilbageholdt af personalet i Ishøj Centeret, ind til politiet kom frem til stedet. Han blev sigtet og anholdt og kørt til politigården i Albertslund. Efter endt afhøring blev han løsladt.
Den 21-årige erkendte forholdet.