Uro i Høje Tøpholm

Hundested: Flere personer forsøgte at blande sig, da politiet i aftes sigtede en 23-årig mad i boligområdet Høje Tøpholm i Hundested.

En af politiets patruljer standsede kort efter klokken 18 en uindregistreret personbil i området. Bilens fører, en 23-årig mand havde ikke noget kørekort og blev derfor sigtet for at have kørt alligevel.

Mens politiet var på stedet begydte flere personer at blande sig i politiets arbejde. En 20-årig kvinde kaldte betjentene for “Spasser”, hvilket fik betjentene til at sigte hende for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Da kvinden nægtede at oplyse navn og fødselsdato , blev hun anholdt, så politiet kunne finde hendes identitet og samtidig sigtet for ikke at ville give politiet oplysningerne.

Anholdelsen af kvinden fik den 23-årige mand til at forsøge at befri kvinden. Den 23-årige blev aggressiv og råbte meget højt. Han blev derfor sigtet for at forsøge at befri en anholdt og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, hvorfor han også blev anholdt.

Begge de anholdte blev, da de var faldet til ro, løsladt igen, oplyser politiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.