Tricktyve på spil i Præstø

Præstø: To ældre kvinder blev i går udsat for tricktyverier.

En 79-årig kvinde fra Præstø blev i går klokken 16.50 udsat for tricktyveri i sin bolig på Lindevej. Tre personer var set gå ind i den ældre kvindes bolig, mens den 79-årige befandt sig i haven. En reol var gennemrodet, og der er formentlig stjålet kontanter fra en pung.

En anden 78-årig kvinde var lidt senere udsat for en lignende hændelse, hvor to kvinder og en mand forsøgte at komme ind i hendes hus på Th. Hansensvej. Det lykkedes dog ikke for dem, og de kørte væk i en sølvfarvet bil.

Den ene gerningskvinde beskrives som ca. 45 år med langs sort fletning og mørk tøj, muligvis roma eller pakistaner. Den anden kvinde beskrives som ca. 25 – 30 år og mørk, muligvis roma eller pakistaner. Manden beskrives som ca. 45-50 år med kort klippet hår, muligvis roma eller pakistaner, 160-165 cm høj, lille og tæt af bygning, sort hår med sideskilning til venstre, sort skæg, brune øjne og iført blå vindjakke. Politiet hører gerne fra vidner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.