Tre varetægtsfængslet efter røveri

NæstveD: Tre mænd blev i et grundlovsforhør lørdag i retten i Næstved varetægtsfængslet frem til den 23. december for røveri mod Danske Bank i Jernbanegade i Haslev.

Der er tale om en 21-årig mand fra Sandved, en 22-årig fra Gadstrup og en 19-årig uden fast bopæl.

De tre mænd kom fredag klokken 11.57 ind i banken, hvor de truede med en gaspistol og røvede kassebeholdningen. Herefter forsvandt de i en rød VW, som efterfølgende viste sig at være stjålet.

Bilen med de tre mænd og udbyttet blev standset af politiet på Sydmotorvejen nord for Ølby klokken 12.16 , hvor tre mænd blev anholdt og sigtet for røveriet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.