To mænd anholdt for benzintyveri

Karlslunde: Fredag eftermiddag anholdt politiet to mænd på 20 og 21 år fra Københavns Vestegn for at stjæle benzin.

Mændene kørte ind til Shell på Karlslunde Rasteplads i en varebil og her stjal de benzin for 189,50 kr.

En ekspedient på tanken fattede dog mistanke til mændene og gik ud til dem, hvilket fik dem til at flygte fra stedet til fods.

Politiet kom frem, og i det samme kom mændene tilbage til tanken.

Varebilen havde fået sat stjålne nummerplader på, og da politiet fandt ting i bilen, der kunne indikere, at de var ude på indbrudstogt, sidder de to stadig anholdt, mens politiet er ved at undersøge forholdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.