11. oktober 2024

Foto: Presse-fotos.dk

Seks personer blev anholdt, da politiet torsdag morgen gennemførte en stor anholdelses- og ransagningsaktion i Holbæk og Odsherred.

Aktionen fandt sted på baggrund af et fund af flere skydevåben i boligområdet Ladegårdsparken i Holbæk tilbage i februar i år.

Under torsdagens aktion blev flere adresser ransaget for at sikre beviser i sagerne, men der blev ikke gjort yderligere våbenfund.

Tre mænd på 17, 18 og 26 år blev torsdag eftermidadg fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk. Retsmødet blev holdt bag lukkede døre og retten valgte at varetægtsfængsle de tre mænd frem til den 7.maj.

Sigtet for drab

En 17-årig ung mand blev overført til Københavns Politi, da han er mistænkt for at medvirke til drabet på en 22-årig mand, som natten til den 14. januar blev dræbt i en bil på Worsaaesvej på Frederiksberg.

Udover medvirken til drab, er den 17-årige også sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.

Den 17-årige blev torsdag middag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg og varetægtsfængslet i 28 dage. Han nægter sig skyldig.

Video: Presse-fotos.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.