27. april 2024
Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

En 80-årig mand fra Sjællands Odde, der har været savnet siden tirsdag morgen er fundet død.

Den 80-årige var ikke dukket op til en aftale, og onsdag eftermiddag valgte Midt- og Vestsjællands Politi at efterlyse manden med navn og foto. Også hans personbil blev efterlyst. Men hverken tip fra borgere eller politiets eftersøgning havde givet noget resultat og derfor blev der fredag eftermiddag indsat en helikopter i eftersøgningen.

Helikopterpersonalet fandt under eftersøgningen en personbil i naturområdet Vesterskov på Bognæs nordvest for Roskilde.

Politiet kunne efterfølgende konstatere, at der var tale om den savnedes personbil, som var kørt fast. Ved siden af bilen blev en mand fundet død, og han blev straks identificeret som den savnede.

Kriminalteknikere og en retsmediciner har foretaget undersøgelser på findestedet uden at finde tegn på, at der kunne være foregået noget strafbart i området.

Den savnedes pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet og fundet af hans bil.

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.