Roskilde vil spare 67 millioner på børnene

Roskilde: Skole- og Børneudvalget besluttede i går, at pege på ekstra 7 millioner kroner i besparelser i 2010 på skole- og børneområdet.

De nye besparelser kommer efter, at udvalget i sidste uge foreslog besparelser for ca. 20 mio i 2010 og ca. 40 mio. kr. i 2011. Men ifølge Roskilde Kommune, har det vist sig nødvendigt at finde spareforslag for yderligere 7 mio. kroner for blandt andet at imødegå et budgetunderskud på 29 mio. kroner i 2010.

De nye besparelser skal klares ved bunden opsparing på 0,6 pct. af alle lønkonti på Skole- og Børneudvalgets område

I udvalgets oprindelige sparepakke foreslås, at daginstitutionernes åbningstider sættes ned med 0,9 timer om ugen, madordningerne udskydes til 1. januar 2011 og ekstra normering til de yngste børnehavebørn afskaffes fra 1. juli 2010, så alle børnehavebørn får samme normering. For dagplejeområdet foreslår udvalget bl.a., at antallet af dagplejere, tilsynspædagoger og gæstedagplejere justeres pr. 1. oktober 2010, så niveauet bliver det samme som ved kommunesammenlægningen. Endelig foreslår udvalget, at alle budgetter for 2. halvår 2010 i skoler og daginstitutioner reduceres med 1,4 pct., og at også budgetterne for 2011 reduceres med 1,4 pct. Det gælder dog ikke institutionerne Fjordskolen, Nordgårdsskolen, Special-børnehaven Bjerget, Center for Specialundervisning og folkeskolernes specialklasser.

Første sparepakke har været i høring, og efter at udvalget nu har peget på yderligere besparelser på 7 mio. kr. i 2010, skal forslagene endnu en gang i høring i samarbejdsudvalg, inden de behandles på udvalgets næste møde den 22. juni.

Pædagogerne strejker
De store besparelser fik i dag pædagogerne i Roskilde til at nedlægge arbejdet og gå i protestmarch mod Rådhuset sammen med forældre.

Kommunen havde ikke sørget for nødberedskab, så forældrene kunne ikke få passet deres børn.

Pædagogerne genoptager arbejdet i morgen torsdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.