Rødovre: Kort før klokken tre i nat blev en tankkstation på Roskildevej i Rødovre udsat for røveri.
To maskerede mænd kom ind i forretningen, hvor de med en kniv truede ekspedienten til at udlevere penge. Røverne stak efterfølgende af i retning mod Hvidovre.
Politiet kunne følge sporene i sneen til en adresse i Hvidovre, hvor to 20-årige mænd fra København blev anholdt. De blev begge taget med til politigården i Albertslund.