Ringsted: Maskerede mænd røvede fredag aften en spillehal i Ringsted.
To maskerede mænd kom kort efter klokken 22 ind i spillehallen Eliten på Nørregade, hvor de med en kniv truede personalet til at udlevere penge.
Røverne stak efterfølgende af sammen med en tredje mand, som holdt vagt uden for. De tre gerningsmænd løb mod boligblokkene på Dronning Margrethesvej.
Det tre gerningsmænd beskrives som:
A: mand, ca. 180 cm. høj, mørk i huden, spinkel af bygning, iført en sort kasket, mørk jakke, mørke bukser, iført lysegrønt tørklæde for munden. Var i spillehallen.
B: mand, ca. 180 cm. høj, mørk i huden, spinkel af bygning, iført sort vinterjakke med hætte, som blev brugt som maskering, mørke bukser. Var i spillehallen.
C: mand, ca. 180 cm. høj, muskuløs/kraftig af bygning, mørkt hår, iført en sort hættetrøje eller jakke. Hvid skrift på ryggen. Stod vagt uden for spillehallen.