Vallensbæk: En pistolbevæbnet mand begik i går eftermiddag røveri mod en bank å Vallensbæk Stationstorv.
Manden kom ind i banken omkring kl. 17.20. Her truede han med en pistol og løb frem mod kassen, hvor han dykkede ned i kassen og stjal et stort pengebeløb.
Gerningsmanden stak af i ukendt retning. Han beskrives som: Mand, under 170 cm høj, iført sort tøj og hue. Han havde truet med en sort pistollignende genstand.
Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen og kan kontaktes på telefon 43 86 14 48.