Ringsted: Fredag formiddag blev politiet kaldt ud til Køgevej ved Kværkeby, hvor flere grise rendte rundt på vejen.
En grisetransporter havde glemt at låse en låge på transporteren, så flere grise var sluppet ud og rendte rundt på vejen.
Grisene var ikke trafiksikre og skabte farlige situationer med de øvrige trafikanter, hvor flere kørte med ”hovedet under armen” og dermed skabte farlige situationer.
En dyrlæge blev tilkaldt til stedet, men inden dyrlægen kom frem måtte politiet aflive en gris ved brug af tjenestepistol. Dyrlægen aflivede yderligere tre grise. Fem løsgående grise blev indfanget og læsset ind i bilen igen.