København: Politiet holder informationerne i sagen om eksplosionen på Hotel Jørgensen tæt ind til kroppen.
Politiets talsmand Henrik Møller Jakobsen har ikke kunnet fortælle pressen særlig meget i forbindelse med eftermiddagens aktioner efter eksplosionen på Hotel Jørgensen i Rømersgade på Nørrebro.
I løbet af dagen, har Henrik Møller Jakobsen kun givet få oplysninger om hvad der foregik og når pressen stillede spørgsmål gav politiets talsmand nærmest som standard svaret ‘det ved jeg ikke’.
Usikkerhed og rygter
Den manglende information til pressen, har givet anledning til mange rygter og stor usikkerhed i dækningen af dagens begivenheder på Nørrebro.