Ringsted: En 18-årig mand Ringsted påkørte søndag eftermiddag en bil, ført af en 30-årig mand fra Tølløse.
Den 30-årige kom kørende i en personbil ad Jernbanegade og standsede for rødt lys i krydset med Sjællandsgade. Det overså den 18-årige, som kørte bag ved. Han nåede ikke at bremse men i stedet ramte han den 30-åriges bil bagfra.
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi kom ingen af de to mænd noget til ved uheldet.