27. april 2024

Krimi: Færre grove voldssager er blevet anmeldt sidste år.

Der bliver stadig længere imellem, at politiet modtager en anmeldelse om vold. Det viser Rigspolitiets nøgletal for 2009. I alt blev der sidste år anmeldt 9.011 tilfælde af simpel vold efter straffelovens § 244, hvilket er et fald på cirka seks procent sammenlignet med 2008. Derved fastholdes den positive tendens fra de seneste år.

Også antallet af anmeldte grove voldssager efter straffelovens § 245 har været faldende. I 2009 er der anmeldt i alt 1.549 sager, hvilket er et faldt på godt fire procent sammenlignet med 2008. Også her er der tale om en fortsat positiv tendens sammenlignet med årene forud.

Endelig er antallet af anmeldelser af særdeles grov vold efter straffelovens § 246 nogenlunde på samme niveau som i 2008, men markant lavere end i de 10 år, der er gået forud. Der er i 2009 anmeldt i alt 16 særdeles grove voldssager mod 14 i 2008. Udviklingen i antallet af sigtelser afspejler udviklingen i anmeldelser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.