Onsdag aften klokken 20.20 opstod der en mindre brand i en lejlighed på Trekanten i Slagelse.
Brandårsagen er formentlig uforsigtighed med et fyrfadslys, som den kvindelige beboer af lejligheden formentlig havde placeret for tæt på noget vasketøj. Der opstod en del røg; men brandvæsenet fik hurtigt slukket ilden og ingen personer kom til skade ved branden, ligesom der kun var mindre røgskader i lejligheden.