28. april 2024

Køge: Tirsdag aften begik en maskeret mand røveri mod Shell-tanken på Gymnasievej i Køge.

Røveriet fandt sted klokken 22.37 da røveren med en kniv truede sig til et mindre kontant pengebeløb.

Pengene blev lagt i en hvid plasticpose med påskriften 'Tulip'.

Røveren beskrives som: mand og 185 cm høj. Han talte dansk uden accent og var iført sort striket hue med huller til øjne og mund, sort sweatshirt med hvid/lys skrift i gotiske bogstaver fra det ene ærme hen over brystet og ud på den andet ærme, sorte bukser med mønster på højre baglomme og mørke kondisko.

Lokalpolitiet i Køge søger vidner til røveriet og kan kontaktes på telefon 46 35 14 48.

– rl