Kort før klokken 22 onsdag aften blev et supermarked på Rågelejevej i Vejby udsat for røveri.
To maskerede mænd kom ind i butikken og truede personalet med en skruetrækker. Da personalet havde udleveret penge til røverne, forsvandt de fra stedet via Stationsvej mod Vejby Station.
De to gerningsmænd beskrives som værende danske mænd, iført ski-masker, hættetrøjer og joggingbukser.