Kvinde på hospitalet efter færdselsuheld

Køge: En 55-årig kvinde blev søndag eftermiddag fløjet til behandling efter et færdselsuheld på Køgebugt Motorvejen.

Færdselsuheldet skete kort efter klokken 16, da den 55-årige kvinde fra Dragør kørte ad motorvejen i nordlig retning og mistede mistede herredømmet over bilen i forbindelse med nedbremsning.

Hun ramte en bil, der blev ført af en 43-årig mand fra Køge og dernæst en bil, der blev ført af en 69-årig mand fra Græsted.

Motorvejen blev spærret i omkring en halv time i forbindelse med uheldet.

Den 55-årige kvinde blev i lægehelikopter bragt til sygehus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.