20. juni 2024
young girl using a laptop

Modelfoto: August de Richelieu

Regeringen bør ændre lovgivningen, så det offentlige Danmark kan fortsætte med at være digitalt understøttet – både i folkeskolen og på de øvrige områder.

Det mener KL, der i et brev fra KL’s formand Martin Damm til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, digitaliseringsminister Marie Bjerre og justitsminister Peter Hummelgaard plederer for, at der er brug for at ændre lovgivningen, så den er tidssvarende.

Brevet kommer i forlængelse af, at Datatilsynet i sidste uge afgjorde sagen om 53 kommuners anvendelse af Google Chromebooks, Google Workspace for Education mv. I afgørelsen vurderer Datatilsynet, at der ikke er hjemmel til at videregive personoplysninger til alle de formål, der videregives til i dag. Datatilsynet peger selv på, at det ikke kun er på skoleområdet, der er behov for en ny lovhjemmel.

-Den her afgørelse handler ikke kun om skoleområdet, men kan få konsekvenser for alle velfærdsområderne. Det er altså meget omfattende. Og det betyder samtidig, at hele it-landskabet vil skulle forandres. Vi har en lovgivning, som ikke er fulgt med tiden. Det spænder voldsomt ben for kommunernes arbejde. Og dét er regeringen nødt til at ændre på, siger KL’s formand Martin Damm og fortsætter:

-Det her er jo ikke et isoleret kommunalt problem. Det er en udvikling, som rammer os alle. Jeg har meget svært ved at forstå, hvorfor det er de enkelte kommuner, der skal slås med de store tech-giganter. Og det kan ikke være rigtigt, at vi skal kæmpe for at opfinde et retsgrundlag i hver enkelt sektorlovgivning. Der er brug for en fælles ramme og et fælles retsgrundlag for, hvordan vi kan bruge de digitale redskaber i den offentlige sektor. Og der er brug for det hurtigt.

Vidtrækkende konsekvenser

Det er KL’s holdning, at hvis der ikke skabes bedre juridiske rammer, vil vi helt konkret stå i den situation, at 53 kommuner fra næste skoleår ikke vil kunne bruge deres digitale hjælpemidler. Og der vil være skabt stor usikkerhed på de øvrige velfærdsområder.

-Afgørelsen er et problem for eleverne i skolen generelt, men især for de ordblinde elever, der ikke må bruge de helt nødvendige hjælpemidler. Vi ved, at der sidder 1-2 elever i hver skoleklasse, som er ordblinde, siger Martin Damm og fortsætter:

-Men tænk nu, hvis det også betyder, at man ikke må bruge et skriveprogram på computeren, en tablet ude i hjemmeplejen, eller hvis vi helt skal undvære at søge på internettet? Det har jo potentielt helt vidtrækkende konsekvenser for hele den måde, vi har indrettet vores velfærdssystem på, og på den kvalitet i tilbuddene, vi kan give borgerne. Vi kender ikke de endelige konsekvenser, så den usikkerhed står vi med nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.