Brøndby: Fem unge blev i nat anholdt efter at der var sat ild til en bil på Brøndbyøster Torv.
Klokken 03.18 i nat stod en rød Toyota personbil i flammer på Brøndbyøster Torv. Da politiet kom fremt til stedet, kunne betjentene følge sporene i sneen til en adresse i Brøndby. Her anholdt politiet fem unge mænd -en 17-årig, en 18-årig, to 20-årige og en 21-årig – alle fra Brøndby.
De anholdt blev taget med til politigården i Albertslund, hvor de blev afhørt. Politiet efterforsker sagen.