COP15: Fem personer er i dag blevet varetægtsfængslet efter balladen på Christiania i aftes. Det skriver Ekstrabladet.dk
Politiet rykkede sent mandag aften ind på Christiania og tilbageholdt i alt 194 personer. Tilbageholdelserne skete efter, at der var blevet bygget barrikader og tændt bål i Prinsessegade. Da politiet ville slukke bålene, blev betjentene mødt med kasteskyts og molotovcocktails.
189 af de tilbageholdte blev løsladt i morges, mens fem blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet, sigtet for vold mod politiet.