Rødbyhavn: To biltyve blev i aftes anholdt på Statoil-tanken i Rødbyhavn.
Forinden havde de stjålet en Ford Escort i lokalområdet og ejeren af den stjålne bil tog selv ud for at lede efter bilen. Ejeren så flere gange et glimt af sin bil i Rødby-området og på på Statoil-tanken i Rødbyhavn kunne politiet anholde de to gerningsmænd.
Der var tale om to mænd på henholdsvis 24 og 28 fra lokalområdet, og det viste sig, at føreren af bilen – den 24-årige – var påvirket af spiritus og sandsynligvis også af euforiserende stoffer.