16. juni 2024

Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk

Vestsjællands Brandvæsen rykkede torsdag morgen ved halv fem-tiden ud til en brand i en lejlighed på Fjordgårdsvej i Holbæk.

Det var et avisbud, som slog alarm efter at have lugtet røg og efterfølgende fundet en 89-årig mand gå forvirret rundt på gaden. Årsagen var, at der kom kraftig røg fra den 89-åriges lejlighed i et etagebyggeri.

Avisbudet fik alarmeret de øvrigte beboere i opgangen, og de blev evakueret og tilset af ambulancepersonale.

Brandvæsnet gik i gang med at slukke ilden i den 89-åriges lejlighed.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 89-åriges lejlighed fik brandskader, så den ikke kan beboes foreløbig, og en anden lejlighed fik vandskader som følge af slukningsarbejdet.

Ifølge politiet kom ingen til skade ved branden.

Brandstedet skal undersøges nærmere i et forsøg på at finde frem til brandårsagen i den 89-åriges lejlighed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.