Kalundborg: Politi og brandvæsen blev i nat sendt ud til en brand i en lade på Fægangsvejen i Kalundborg.
Laden bruges som garage, og en bil udbrændte.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at der ikke var fare for, at ilden skulle brede sig til beboelse i nærheden.
Politiet kender ikke brandårsagen og stedet bliver nu undersøgt nærmere af politiet.