Karrebæksminde: Ingen kom noget til, da der i aftes udbrød brand i et hus på Alléen i Karrebæksminde.
Branden startede ved 21-tiden og huset, som var under ombygning, var hurtigt overtændt. Først ved 3-tiden i nat var branden endelig slukket.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at politiets brandteknikere nu vil undersøge stedet nærmere for at fastslå brandårsagen.