Bankrøvere smed byttet fra sig

Slagelse: To mænd røvede onsdag formiddag Sydbank på Klosterbanken i Slagelse.

De to mænd kom ind i banken omkring kl. 11.30 og her truede de personalet til at udlevere kontanter.

I posen med kontanter var der imidlertid også en farvepatron, som blev udløst, da røverne løb væk fra banken. Derfor smed de pengene fra sig.

Trods ihærdig eftersøgning forsvandt røverne.

De beskrives som udlændinge, ca. 25 år, slanke, iført cowboybukser, hvid hættetrøje med tryk, hvide handsker og sort tørklæde for ansigtet. Den ene bar endvidere hvide tennissko.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.